Vores DNA

Vores DNA

Næstved Bykirke er en familie med medlemmer fra alle aldersgrupper, af mange nationaliteter og fra forskellige livssituationer. Vi mødes for at tilbede Jesus og se, hvordan hans liv forvandler alle områder i vores liv. I Næstved Bykirke elsker vi at være sammen om lovsang og tilbedelse, sprudlende dans, stærk og relevant forkyndelse og undervisning ud fra Guds Ord, fællesskab over et måltid mad og en nadver fyldt med glæde og taknemmelighed.

Hen over årene har kirken udviklet sig til et sted, hvor nye ledere rejses op, udrustes og sendes ud for at udbrede Guds rige. Den er også et sted, hvor vi tager imod og tager os af dem, der lider og dem, der længes efter et virkeligt møde med Gud og hans sande kærlighed. De personlige vidnesbyrd bekræfter vores himmelske Fars godhed og den omsorg, Helligånden giver.

Lige meget hvor du er i livet, så er du velkommen i Næstved Bykirke; for der er ingen, der ikke kan nås af Guds kærlighed og forvandlende nåde. Vi glæder os så meget til at møde dig og lære dig at kende.